Når et billede siger mere end 1000 ord

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med fotobog.nu og indeholder reklamelinks.

For noget tid siden indgik jeg et samarbejde med Fotobog.nu omkring deres online produktbestilling af fotoprint med mere. De der allerede kender mig som blogger, ved at jeg er enormt selektiv med mine samarbejdsaftaler til bloggen, men de ved garanteret også allerede at jeg er lidt af en fotonørd. Selvom jeg desværre ikke har så meget tid til at fotografere som jeg gerne ville, så er mine fotografiske minder, noget der betyder rigtig meget for mig.

Hvorfor jeg er så glad for fotoprints

For et par år siden brugte jeg en weekend på at sætte min stue i stand herhjemme. Ud over indførelsen af mine tre højtelskede bogreoler, betød det også plads til en ny sofa, og en hel endevæg med et personligt billede galleri. Jeg startede i det små med 12 rammer, men lige så stille er væggen begyndt at vokse, og sprede sig over et større areal. Og jeg elsker den. Jeg bruger enormt meget tid i min stue (som er sammenhængende med køkken og spisestue), og jeg kan altid se min væg med mine egne fotoprint fra diverse rejser.

fotobog

print billeder

De senere år har jeg været i London, Paris, Bornholm og flere steder i USA. De udvalgte billeder på væggen er derfor et sparsomt udpluk af turistbilleder fra de klassiske destinationer, som Universel Studio i Orlando og Notre Dame i Paris, men der er også små mere private perler, som en tilfældig gade i Chicago og et privat øjeblik på Dueodde Strand på Bornholm. Alle sammen er det fantastiske minder, der ikke kun husker mig på skønne oplevelser og tider med dejlige mennesker, men også på en stor del af mit liv og min personlighed. Det er en reminder om at jeg kan hvad jeg vil, og sætter mig for – Og at jeg ikke skal glemme det.

Hvordan har I det med fotografier? Er det noget der blot lægger på jeres iPhone og bliver glemt, eller noget I gerne kigger på?

Forandring fryder – Også på en billedvæg

Nu er flere af de gamle fotoprint så skiftet ud med nyere af slagsen. Det er lang tid siden at jeg sidst har fået fremkaldt billeder, hvilket er lidt en blanding mellem dovenskab over at skulle sortere i mere end 4000 billeder på computeren, men også at jeg egentlig ikke var fyr og flamme over fremkaldelsen sidst. Det kan jeg til gengæld ikke bruge som undskyldning længere. Det kan måske være svært at tro på, i og med at indlægget ér sponsoreret, men lige så meget uvenner jeg var med fotobog-nu’s software til fotobøger, lige så fuldstændig vild er jeg med deres kvalitet inden for fremkaldelse af fotoprint!

Jeg kan 100 % ærligt sige at det er de bedst fremkaldte billeder jeg nogensinde har fået lavet. Ikke motivmæssigt selvfølgelig, men kvalitetsmæssigt. Billederne er printet på tykt fotopapir, med den flotteste blanke overflade. Jeg har med vilje ikke redigeret i nogle af billederne på min fotovæg, men farverne på de nye billeder er meget klarere og motivet står på en eller anden måde bare skarpere. Jeg er helt klart fan, og det bliver bestemt ikke sidste gang jeg får fremkaldt billeder dér. Det foregik uhyre nemt, ved blot at uploade billederne, godkende, og tre dage senere lå pakken og ventede på mig, nede i kiosken med pakkeudlevering.

fotovæg

Jeg kommer i øvrigt til at skylde jer et indlæg omkring mine fotos, for da jeg alligevel var i gang, bestilte jeg også en plakat collage, som kom i et stort paprør. Jeg mangler bare lige at finde en pæn ramme, så den kan komme op og hænge, og så skal I nok få dén at se også. Der hører nemlig en sjov historie til mit valg af motiver…

Hvilke motiver er jeres favoritter, når I tager billeder?

Et tilbageblik på Esbjerg Fantasyfestival

Forleden, da jeg slog op i kalenderen for at lede efter noget andet, slog det mig pludselig, at det er over seks måneder siden, at jeg debuterede med De 7 synder på Esbjerg Fantasyfestival 2016!

Den weekend var uden diskussion en af de vildeste begivenheder i mine 30 leveår. En oplevelse der stadig står soleklart for mig. Den varmer mig, og beriger mig så godt som dagligt. Hvorfor? Fordi den var starten på et forfattereventyr, som jeg glæder mig til at fortsætte med at skrive.

En lang, men fantastisk weekend

Jeg stod op meget, meget tidligt sidste år. Og jeg trak søde Sabrina med ud af sengen. Hun havde – måske lettere uovervejet – også ment at det var en fantastisk ide at køre fra Herlev lørdag morgen kl. lidt over seks. Ja Sabrina, havde du sovet hjemme hos dig selv, havde du kunne sove lidt længere. *gnæk gnæk*
Men af sted kom vi da – Til en meget lang, og meget fantastisk weekend. Jeg holdt to foredrag for en fuld (lille) sal omkring De 7 synder og min baggrund for at skrive. Og folk var søde til at spørge, få signeringer, snakke … Åh, altså! Jeg er forøvrigt stadig helt høj over de fantastisk søde piger, der standsede mig ude på toilettet. Om end det var et lidt sært sted at snakke med læsere, så var det en af de største oplevelser overhovedet. Og de to piger, der sammen med deres mor, fik en laaaaang snak om bogens temaer efter det ene foredrag. Åh. Hvis I læser med her, så skal I bare vide at I var med til at gøre det til en amazing debutweekend for mig. Tusind tak.

Esbjerg Fantasy festival glad ugle

I løbet af weekenden fik vi også set messen, for om end den ikke er så stor, så er den stadig enormt hyggelig. Og vi var forbi Ugleriet et par gange, for at hilse på de kære fjerede venner. Jeg kan ikke huske hvem af dem, det er der optræder på billedet her, men den så bare så glad ud.

Ses vi til september?

For mig som forfatter vil Esbjerg Fantasyfestival altid have en helt særlig plads i mit hjerte. Det var mine første foredrag som forfatter, mine første oplæsninger, mine første signeringer … Jeg bliver helt varm om hjertet, hver gang jeg tænker på Esbjerg, og jeg glæder mig som et barn i en slikbutik, til at vende tilbage igen i år. Denne gang har jeg to bøger med mig, for til den tid er Sjælehenteren frisk i handlen, og jeg glæder mig til – forhåbentlig – endnu engang at møde en masse dejlige mennesker. Klog af skade har jeg dog booket en ekstra overnatning, så jeg ankommer allerede fredag. Det skulle gerne medføre at jeg er bare lidt vågen kl. 16 lørdag eftermiddag, når folk (måske) spørger efter mig.

3 tips til faktisk at skrive din bog færdig

Et af de spørgsmål jeg oftest får som forfatter, er ”Hvordan gjorde du det? Hvordan fik du faktisk skrevet den færdig?”
Og tja … Hvad kan jeg sige? Jeg satte mig ned og skrev. Og skrev noget mere. Lige indtil den havde en slutning. At skrive en bog, er jo som sådan ikke anderledes end så meget andet her i livet. Vil man nå i mål, må man fortsætte, indtil man når målstregen.
Ikke desto mindre er netop forfatterskabet en bedrift der kan virke både uoverskuelig og uden for rækkevidde for rigtig mange mennesker. I en række af nye indlæg vil jeg derfor komme med forskellige skrivetips, der forhåbentlig kan være med til at holde dig ved ilden, hvis du også drømmer om at færdiggøre en bog en dag. De hjalp i hvert fald mig.

Er det en drøm eller et mål at skrive?

Vil du udgive en bog? Fint. Så sig det højt. Så snart du har sagt din drøm højt, og delt den med nogen, så bliver din drøm mere håndgribelig. Den bliver et mål, som andre kan forfølge dig på. Det kan være både angstprovokerende og ”farligt” at gøre, for pludselig vil folk måske begynde at spørge ind til hvordan det går med den. Men samtidig får du folk der interessere sig for din drøm, måske endda nogen du kan sparre med, og dele tanker og følelser med undervejs i processen. Indrømmet, jeg arbejdede utrolig langsomt, før jeg lærte at opfylde dette punkt på listen.

Tekstforfatning

Del din bog op i delmål

Og her taler jeg ikke om kapitlerne, som selv sagt bør være der (i de fleste tilfælde i hvert fald). Nej, jeg taler om at det kan være uhåndterligt at skulle skrive en 400 siders knaldroman. Men så lad være med at tænke på dét. Start i det små, og del den lidt op. Sæt dig for eksempel for, at du vil skrive 500 ord om dagen. Eller et kapitel om ugen. Du kan også sætte deadlines undervejs og sige, at til april vil du være nået til og med kapitel 14.
Når du deler dit skriveri op i mindre portioner, virker det mindre farligt og nemmere at gå til. Og så får du samtidig glæden ved at fejre de små sejre. Og tro mig, de er mindst lige så meget værd, som de store, når du bliver helt færdig. Jeg kan anbefale at bage en chokoladekage, når du når til kapitel X – Det er en god gulerod for enden af processen. Hvis du altså kan lide chokoladekage. Men hvem kan ikke det?

Lav en plan – Hvis du kan

Dette tip er nok et af de farligste at give, for forfattere arbejder vidt forskelligt. Og jeg følger heller ikke altid det her tip selv. Men min pointe er, at hvis du arbejder bedst med struktur og planlægning, så start med at lægge en plan for din bog. Del den op i kapitler, så du ved hvor du er på vej hen, og hvilken del af historien du skal fortælle næste gang. Skriver du en serie, kan du også have et udkast til synopsis på de kommende bind, så du hele tiden har slutningen for øje.
Det kan også være at du slet ikke duer med planlægning, eller er i gang med en bog, der ikke kræver så meget disciplin. I så fald kan du prøve bare at sætte dig ned og skrive, uden forberedelser.
Jeg har gjort begge dele, og begge dele kan fungere fint for mig. Det afhænger meget af bogen, og min proces med det aktuelle manuskript. I nogle tilfælde bliver jeg nødt til at have en (eventuelt løs) plan, andre gange skal jeg bare skrive, uden at tænke for meget.

Kender du Dewey’s Readathon?

Om lidt over en måned begynder april at lakke mod enden, og traditionen tro betyder det en hel weekend, hvor de sociale medier svømmer over af fantastiske statusopdateringer, fanget i bøgernes vidunderlige verden. Det er nemlig tid til Dewey’s Readathon.

Dewey’s Readathon

Dewey’s Readathon er en 24 timers begivenhed som tusinder af læseheste verden over flokkes omkring. Hvorfor? Fordi det betyder at de kan bruge 24 timer på at læse bøger, snakke om bøger, opdage bøger … Alt sammen hjemme i deres egen stue. Virker det som sort snak? Åh, jeg har ofte prøvet at forklare ikke-læsere ideen. Det er svært.

Dewey’s Readathon stammer fra 2007, hvor Dewey startede det hele som et alternativ til hendes mands tegneserieweekend. Deltagerantallet var småt, men voksede for hvert halve år eventet fandt sted. Desværre måtte verden vinke farvel til Dewey i november 2008, hvorefter andre hænder tog over. Sådan har det været lige siden, indtil sidste september, hvor rekorden blev til 1723 deltagere spredt ud over hele verden.

Gode bøger

Jeg har (desværre) ikke været med siden starten. Min første Readathon var tilbage i april 2013 og siden da har jeg forsøgt at være med to gange årligt. Kun enkelte gange er den smuttet, som for eksempel sidste september, da det kulminerede med Herlufsholm Fantasymesse og min marketing af De 7 synder. Derfor glæder jeg mig også ekstra meget til næste måned, hvor arrangementet godt nok støder ind i min fødselsdag … Men findes der en bedre måde at starte den dag på, end med bøger og vidunderlige læsere?

Gennem tiden har jeg haft den fantastiske glæde og ære af at få lov til at brande weekenden på flere medier. Tilbage i 2014 lavede jeg en utrolig ærlig hyldest til Dewey i forbindelse med optakten til efterårets Readathon. Da foråret 2015 kom skrev jeg lidt om sammenholdet og det fællesskab der er omkring Dewey, og efteråret 2015 blev fuldt op af gode tips til at læse hele året, samt et interview med Martine fra Plusbog.

Skal du deltage i næste måned? Og ved du allerede nu, hvad du skal læse?

10 tegn på at du er forfatter (og lidt nørdet)

Hvad er en forfatter?

Ifølge min ordbog bruges titlen “forfattert” om “ophavsmand m/k til en bog, artikel, novelle, digt eller anden litteratur, samt manuskripter til film, tv-serier, radio mm.

Jeg må indrømme at jeg stadig har lidt svært ved at bruge titlen om mig selv. Jeg blev udgivet på tryk og digitalt sidste efterår, da De 7 synder udkom og jeg udkommer med yderligere en bog i år, og har flere på vej. Alligevel venter jeg altid lidt på folks latter og misbilligende udtryk, når jeg siger at jeg er det dér “forfatter”. Jeg føler altid lidt at nogen står og tænker “åh, det er da sødt, lad pigen lege.”. Som da man var 5 år lavede ballerina opvisning for sin mor, der nok så pænt sad og iiih’ede og åååh’ede på de rigtige steder, men sikkert røvkedede sig, og planlagde næste uges indkøb i hovedet.

Derfor gik jeg lidt i tænkeboks og tænkte, hvad er det, der gør mig til forfatter? Udover selvfølgelig skriveriet og udgivelsen, hvad er det så, der i dagligdagen gør, at mit liv kan betegnes som et forfatterliv?

10 tegn på at du er forfatter

Du køber en masse bøger som du virkelig gerne vil læse … Bare for at de står på reolen i årevis, indtil du får tid.

Du elsker at tage ud. For nye eventyr betyder mulighed for nye ideer til bøger, og det er et plus i din bog.

Du har et ekstra godt sted i dit hjem, som er det bedste sted at skrive. Eller på din lokale kaffebar, biblioteket, parken … You name it.

Du behøver ikke have en storslået oplevelse for at finde inspiration. Den kommer i selv den mindste, ligegyldige ting.

Hvem mon ville spille din hovedperson, hvis Hollywood købte rettighederne til filmatiseringen? Jo, det er en tilbagevendende dagdrøm.

Din computer, din kalender, din telefon og notesbog er alle fyldt med ideer og pludselige indfald, der en dag kunne blive til en bog … Måske.

Din omgangskreds spørger ofte hvornår din bog bliver færdig. Ikke fordi du er flere år om at skrive den, men fordi du altid går i gang i en ny historie, når du færdiggører et manuskript.

Du taler om dine karakter og boglige famlie som om de var levende personer. Hvilket kan forvirre nye bekendtskaber.

Du græder lidt, når du skriver en rigtig sørgelig scene. For ja ja, du ved jo godt at personen klarer sig. Men det ved din fiktive helt jo ikke, vel?

Du har overvejet plottet til en ny roman eller tænkt på den du er i gang med, mens du har læst det her.

Listen er selvfølgelig skrevet med et glimt i øjet, men hvor meget kan du genkende dig selv i den?

3 steder med gratis billeder til din blog

En af de første regler man bør lære som ny blogger eller hjemmesideejer, er at det ikke er tilladt at tage andres ting, uden at spørge om lov. På den måde er internettet ikke anderledes end den virkelige verden. Du må ikke tage din nabos haveslange uden tilladelse, du må heller ikke tage en medbloggers billede. Og nej, det er ikke en handling der viser hengivenhed og komplimentere bloggeren. Det er tyveri. Jeg har selv prøvet at blive udsat for det flere gange, og det er desværre stadig et stort problem for mange bloggere. Blandt andet har søde Anne-Mette for nylig lavet en opsang til de der bare tager billeder fra andre.

Men fortvivl ikke. Hvis ikke du kan – eller har tid til – at tage dine egne billeder, er der masser af gode alternativer, hvorpå du let og gratis kan få billeder til både din blog, hjemmeside og sociale medier. Hånden på hjertet, personligt ville jeg elsker hvis jeg havde tiden til at tage samtlige af mine billeder selv. Men det er pt ikke en reel mulighed, så indtil jeg får tiden (eller mulighed for at ansætte én til det) så har jeg fundet et par kilder, hvor det faktisk er tilladt at låne billeder fra. Det har tilmed givet mig et stort netværk, da jeg faktisk har været i kontakt med flere af de kunstnere jeg ofte finder billeder fra og på den måde kan man også få udvidet sin horisont lidt.

PicJumbo

PicJumbo har nogle af de smukkeste fotografier overhovedet, og rigtig mange af dem. Du kan gratis downloade utallige billeder, der ikke ligner noget der er taget på fem minutter, eller typisk stockphotos som alle bruger. Og vil du gå all-in på billederne, eller tilføje endnu flere muligheder, kan du også købe et medlemskab på hjemmesiden.

Death to Stock Photo

Altså, om ikke andet, bør du besøge hjemmesiden, bare på grund af det fantastiske navn.
Death to Stock Photo fungerer anderledes end mange andre fotoarkiver, for her skriver du dig også op til et nyhedsbrev, hvorefter du hver måned får en e-mail med en zipfil, der indeholder billeder til fri brug. Fordelen ved denne metode, er at du får billeder som ikke alle andre bruger. Det betyder dog også at når månedens billeder overskrives af den næste måned, så er de gamle billeder væk. Husk at gemme dem på din computer, hvis du vil beholde dem til fri brug. Det er ikke hver måned at jeg finder noget relevant, men jeg er ret vild med ideen.

Kaboompics

Pigen bag Kaboompics tager fantastiske billeder i mange forskellige kategorier, så der er næsten noget for enhver smag. De har charme og personlighed, så de ikke oser langt væk af stockphoto, og du kan nemt søge i alternativer til billederne, via de mange tags der bruges til hvert billede.

Det tager dig 5 minutter mere – Men alle bliver meget gladere

Der findes adskillige andre hjemmesider, der tilbyder det samme som disse tre. Og naturligvis også en masse betalingsalternativer. Disse tre er dog blandt mine favoritter, til når jeg skal bruge billeder, jeg ikke lige selv kan klare i en håndevending. Husk, at det kan godt være at det tager dig fem minutter mere at finde billeder på denne måde – Men alle involverede bliver så meget gladere for dit resultat.
Og har du tiden – og lysten – til det, så kan det altså stadig varmt anbefales at investere i et godt kamera, og selv lege med motiverne og vinklerne. Det er faktisk ret sjovt at supplere sine billeder op med nogle man selv har taget.

3 WordPress plugins til at skabe overblik

I første del af denne blog-serie handlede det om WordPress plugins der hjalp dig med at spare tid på det kedelige arbejde, og give dig mere tid til alt det sjove. I dag skal det handle om tre andre plugins som hjælper dig med at skabe overblik og orden i din blog.

Editorial calendar

Editorial calendar er et plugin der opretter en kalender i WordPress, som viser dine indlæg, både udgivne og planlagte. Men det stopper ikke der, for du kan også kreere nye blogposts direkte fra kalenderen, fastsætte deres udgivelsesdato og tidspunkt og flytte dem rundt som det passer dig.
Flytter du et indlæg fra mandag til torsdag, så opdaterer den også tidspunktet i selve indlægget, og du skal dermed ikke ind og rette yderligere. Omvendt kan du også rette direkte i indlægget, og så vil disse rettelser blive vist i kalenderen.
Den eneste handling jeg savner i Editorial calendar, er muligheden for at sætte- eller ændre på indlæggets kategori. Dét kan plugin systemet desværre stadig ikke, men for overblikket og brugervenligheden beholder jeg det alligevel som ét af mine favorit plugins.

Enhanced media library

Dette plugin er primært relevant for de, der har mange billeder på deres blog. Men så er det til gengæld også smart i en grad, så man bagefter tænker ”hvordan levede jeg uden?”
Enhanced media library lader dig arrangere dine medier (billeder, videoer og filer) i kategorier og efter tags. Efterfølgende vil du kunne søge efter disse tags eller kategorier, og slippe for at skulle bladre +700 billeder igennem, for at finde dét af din hundehvalp, der nu er blevet stor, og skal have et før og efter indlæg.
Downloader du den nyeste version af Enhanced media library, er der som noget nyt mulighed for at du kan arrangere dine gamle billeder flere af gangen. Så hvis du ønsker at rydde op i et arkiv, der allerede har hundredevis af billeder, kan du nu flytte flere billeder på én gang, frem for at skulle have fat i dem ét af gangen.

Organize series

Dette plugin fandt jeg faktisk først for nylig, da jeg bestemte mig for, at nu var det på tide at gå lidt i dybden med den funktion, og finde en nemmere måde at håndtere serier på. Vupti, kom Organize series frem, og jeg er på rekordtid blevet ret glad for det.
Det er nemt og brugervenligt, og lader dig arrangere blogindlæg som korte eller længere serier, der viser hvilke indlæg der hører sammen. Du får endda en særskilt arkivside til blogserien, således at de indlæg der hører sammen i en serie, vises i et separat arkiv.

Hvordan skaber du overblik over din blog og din hjemmeside? Jeg må indrømme at selvom jeg elsker disse digitale systemer, så supplerer jeg faktisk op med en god gammeldags papirkalender. Den vokser jeg vist aldrig fra. *mimre mimre*

Tanker om skriveophold og fordybelse

Tilbage i januar måned var jeg på skriveophold på Hald Hovedgaard lidt uden for Viborg. Under størstedelen af ugens ophold gjorde jeg det muligt at følge lidt med via min Facebook forfatterside, men de sidste dage opdaterede jeg ikke. Flere spurgte ind til hvorfor, og jeg har siden gået og tygget lidt på det. Ikke på årsagen, men på hvordan jeg skulle prøve at forklare mig, uden at det kom til at lyde forkert.

At tage på et skriveophold og opleve stemningen

Jeg søgte om en uges ophold på Hald Hovedgaard, for at prøve ideen med et skriveophold og en uges komplet fordybelse. Jeg har aldrig prøvet at kunne fordybe mig 100 % i mit forfatterskab og det arbejde der hører derunder, så det var en helt ny verden for mig. 7 dage. Kun til mig.

I praksis viste det sig dog at blive en splittet oplevelse. Teorien omkring et skriveophold med plads til fordybelse og engagement var (og er) fantastisk. Jeg elskede at jeg kun havde mig selv og min bog at tænke på hele dagen. Og jeg fik virkelig arbejdet igennem. Jeg nåede faktisk også meget mere end jeg havde sat mig for, at jeg ville prøve at nå.

Hald Hovedgaard var dog – for mig – ikke det rigtigte sted at arbejde. Hovedgaarden er en fantastisk smuk bygning med så meget stemning og karakter, der virkelig er bevaret hele vejen igennem. Selvom en del af bygningen trænger til en kærlig hånd, så var der så proppet med atmosfære og stemning, at man kunne bruge timer i de smukke fællesrum, og bare betragte, snuse ind og suge til sig.

Skriveophold - Hald Hovedgaard

Skriveophold - Hald ruin

Skriveophold - Hald Hovedgaard solnedgang

Skriveophold - Hald Hovedgaard aftensol

Skriveophold - Hald Hovedgaard aftenglød

Skriveophold på godt og ondt

Naturen omkring Hald er fantastisk. Selvom jeg var af sted i den kolde vinterperiode, så gik jeg ture både morgen og aften for at opleve omgivelserne omkring Hald Ruin, søen lige nede for trappen og suge inspiration til mig. Selv i bidende frostvejr var der smukt, når jorden knaste under fødderne og solen arbejdede sig gennem dagen.

Men en anden årsag til at jeg gik så mange ture, var at Hald Hovedgaard desværre ikke var stedet for mig. Hvor smukt der end var, og hvor meget jeg elskede atmosfæren og stemningen, så var det ikke et sted jeg følte mig hjemme. Jeg har det godt alene. Jeg har det godt i mit eget selskab. Men problemet for mig opstod i at jeg var alene uden at være det. Den gamle bygning er i sagens natur ikke særlig lydisoleret eller tæt, der var koldt selv med radiatoren på fuld skrue, og jeg kunne konstant høre mine naboer og med-forfattere. Det stressede mit hoved helt vildt, at jeg hele tiden kunne høre dem – Og vide at det samme også gjaldt den anden vej rundt. Jeg er også sikker på at mine med-forfattere er søde mennesker, men der var ingen af dem jeg rigtig følte at jeg faldt i spænd med. Vi var umiddelbart meget forskellige, og jeg er ikke god til at nye mennesker, så jeg trak mig meget væk.

Skriveophold - Hald Hovedgaard morgengry

Skriveophold - Hald Hovedgaard søbred

Skriveophold - Hald Hovedgaard båd

Omsummering

Ideen om et skriveophold var fantastisk – Og jeg kunne sagtens finde på at tage af sted igen, til et andet sted. Måske et all-inclusive ophold et sted sydpå, eller bare i et lejet sommerhus herhjemme. Jeg kunne også godt finde på at alliere mig med andre forfattere jeg kender, om at booke et sted. På den måde ville jeg have tid til fordybelse og kunne arbejde, men stadig have nogen at sparre med og holde pause med.

Men var opholdet så spildt? Så absolut ikke. Jeg er meget glad for at jeg tog af sted og prøvede et skriveophold af. Og som sagt, vil jeg meget gerne prøve det igen, blot under andre omstændigheder. Der var absolut intet som Hald Hovedgaard (eller de andre på skriveophold) kunne have gjort for at gøre det bedre. Det var bare ikke stedet for mig. Og jeg fik trods alt lavet en masse.

3 WordPress plugins der giver dig mere tid

Inden jeg blev forfatter, var jeg blogger i små fjorten år. De første år som livsstilsblogger, senere hen som en af Danmarks første private bogbloggere. I tolv af årene bloggede jeg på eget domæne via WordPress, et system som helt klart er min favorit blandt CMS-systemer. Derfor fandt jeg også en del nyttige plugins gennem tiden, og i dag vil jeg gerne dele 3 af de plugins som kan hjælpe dig med at spare arbejdstid og dermed frigive tid til andre (sjovere) ting.

Internal linking for scheduled posts

Hvis du bruger planlagte posts en del, og også arbejder med intern linkbuilding (hvilket du bør gøre!), så er dette plugin en life saver.
Når du tilføjer links til dine blogindlæg, kan du simpelt og hurtigt gøre det via WordPress editor, hvor du får den velkendte pop-up boks op, som viser dig hvilke indlæg og sider du kan linke til. Problemet er, at dette system ikke inkluderer posts der er planlagte til ud i fremtiden.
Lad os sige at det er mandag, og du har planlagt et indlæg til tirsdag. Og også et til torsdag. I indlægget til torsdag, vil du gerne linke til det fra om tirsdagen. Før Internal linking for scheduled posts skulle du først ind i dit tirsdagsindlæg, finde indlægget og kopiere dets url. I know – Alt for besværligt. Men ved at installere Internal linking for scheduled posts får du også de fremtidige links med på listen, og kan nemt linke til dem, selvom de endnu ikke er udgivet.

Akismet

Jeg hader captcha. Som i; virkelig indædt. Jeg har lige skrevet en bog, hvor Djævlen optræder, og selv Lucifer korsede sig, da vi tog en snak om anti-spamsystemet, der er kendt af mange.
Lige som andre hjemmesideejere gider jeg ikke spam. Det er irriterende, forstyrrende og det tager tid. Men skal jeg først til at skrive en halv roman eller gætte mig frem til hvilke grynede billeder der viser en kaffekop eller en myg på en elefant, så er der ret stor chance for at jeg smutter igen, uden at efterlade en besked. Jeg gider simpelthen ikke skulle lege Sherlock Holmes for at få lov til at skrive en besked til andre. Forestil dig at Snapchat fungerede lige sådan. Hvor ofte ville du vise selfies og lyserøde roser til dine venner?
Akismet klarer dog en stor del af spamproblemet for mig. Selvom det ikke er 100 % perfekt, så filtrere systemet langt det meste spam fra, og sender det direkte i skraldespanden. Man kan dog også vælge blot at arkivere det, så man manuelt kan kigge det igennem, og se om der er sket fejl.

Broken link checker

De fleste har nok prøvet at klikke på et link, der viste sig at være i stykker og fører til en ikke-eksisterende side. Det er ikke kun irriterende for den der troede at de havde fundet et interessant link, det er faktisk også en fejl som Google er meget lidt glad for, når robotten skal bedømme hvor god din hjemmeside er. Men så igen, hvem har tid til, jævnligt at gennemgå alle sine links på hjemmesiden? Især hvis en side/blog er flere år gammel, og har adskillige links.
Fortvivl ikke. Installer Broken link checker og så klarer dette plugin arbejdet for dig. Den scanner jævnligt hele din hjemmeside, og lader dig vide, hvis der er problemer, samt hvilken form for problem dit link har. Så kan du nøjes med at tjekke op på de 5 broken links der faktisk er i stykker, frem for de 795 der virker fint.

Jeg håber at indlægget her kunne give dit et lille tip eller to, uanset om du er ny eller rutineret i WordPress. Jeg kan godt allerede nu afsløre at der kommer et par indlæg mere i denne stil. Næste gang skal det handle om plugins der hjælper dig med at skabe overblik på din hjemmeside.

Et manuskripts vej fra computer til forlag

Tilbage i 2015 berettede Anika Eibe om sit manuskripts lange vej til udgivelse. Dengang tænkte jeg, at jeg synes hun var møg modig at være så ærlig om en proces, der er dybt personlig for en forfatter. Og hvor man hurtigt kan komme til at lyde som en forsmået og sørgelig eksistens, hvis man tillader sig at påpege at der måske kunne strammes op på arbejdsprocesser i branchen. Så inspireret af Anika vil jeg gøre et ydmygt forsøg på at berige jer med min vej fra den allerførste gang jeg trykkede ”send” på mit manuskript, og til jeg modtog mailen med tilbud om udgivelse …

Den aller første gang

D. 20. oktober 2014 sendte jeg mit manuskript ind til det første forlag. Det var på alle måder grænseoverskridende og nervepirrende. Jeg modtog en bekræftelse, og forsøgte derefter at væbne mig med tålmodighed. Det holdt hårdt. Jeg har ikke tal på hvor ofte jeg tjekkede min mail i den periode. Men som tiden gik, begyndte jeg at blive bedre til at abstrahere fra det, for selvom det ikke føles sådan når man trykker ”send”, så går livet videre.

  • I starten af maj måned 2015 rykkede jeg for en statusopdatering, og fik at vide at jeg var i positiv-bunken. Mit manuskript var gået videre til en grundigere gennemlæsning. Jeg var ikke til at skyde igennem. Mit første forlag, og jeg gik videre til anden runde. Jeg var stolt!
  • I august 2015 gentog dette sig.
  • En måned senere var tidshorisonten ”snart”.
  • I midten af september, uden at have hørt et ord, meddelte jeg, at jeg nu begyndte at sende til andre forlag samtidig, men at jeg selvfølgelig stadig ønskede en afklaring.

De næste måneder foregik meget ala ”katten efter musen” hvor jeg fik frist efter frist på hvornår jeg fik en endelig afgørelse, og hver gang sendte jeg en mail med en reminder. Uden større succes.
I midten af december tog jeg en beslutning, og sendte en mail der forklarede min skuffelse over den manglende kommunikation. Det handlede ikke om ventetiden, men om manglen på vilje til at sende en mail med “hey, vi har travlt/vores kontor er brændt ned til grunden/hunden åd dit manuskript/min telefon er blevet stjålet/skrid med dig” – Hvad som helst egentlig.
Til bonusinfo kan jeg fortælle at dén mail har jeg til dato heller ikke fået et svar på. Jeg går ud fra, at jeg er fjernet fra positiv-bunken hos Alvilda.

Livet – og manuskriptet – går videre

I september 2015 sendte jeg så på opfordring manuskriptet til forlaget Facet, hvor Sebastian var fantastisk hurtig og sød til at svare. Jeg fik et meget pænt afslag, der beroede på den traditionelle, klassiske fantasy-genre, men jeg fik også at vide at jeg skriver godt og flydende. Det var et svar jeg tog rigtig pænt. Jeg kan ikke lave om på den genre jeg har valgt, men det var et flot svar, og jeg tog det ikke med den helt store sorg. Faktisk var jeg ret positiv, hvilket jeg ikke oprindeligt havde ventet. Den ros jeg trods alt fik med mig, bed sig fast, og jeg rettede ryggen og fortsatte videre.

De næste jeg sendte til, var Carlsen. Jeg skal være ærlig og sige at det var med en lille forventning. Carlsen hører under Lindhardt & Ringhof, et af Danmarks største forlag, og det er (ofte) r*vhamrende svært for en debutant at komme ind i varmen sådan et sted. Men jeg tog chancen og prøvede. Stor var min forundring og glæde, da jeg kort før jul fik besked om at jeg var nået videre til redaktørens læsning af mit manuskript. Jeg havde regnet med at ende på en assistents skrivebord, og aldrig nå videre derfra. Men det gjorde jeg – Og kort efter nytår, fik jeg afslag på at redaktøren ikke ønskede at gå videre, men at jeg havde litterære evner, og fine takter. Jeg var faktisk rigtig stolt af den besked. Ja, det var et afslag, men dog stadig ros.

Et anderledes forlag og et forfatterhjem

På samme tid som jeg sendte til Carlsen, uploadede jeg også mit manuskript til Dreamlitts database. Jeg havde haft en rigtig god snak med Jacob om deres koncept og arbejdsgange, og selvom jeg var fuld af sommerfugle og dårlige nerver, gav jeg dem alligevel mulighed for at finde betalæsere til projektet. Ud over min første indsendelse af mit manuskript, er dét den indsendelse jeg har været allermest nervøs for, men jeg forsøgte at tøjle ventetiden. Som så blev forlænget, da jeg i slut november fandt ud af, at jeg aldrig var nået længere end til serveren. Jeg og Rikki mailede frem og tilbage, og indrømmet, min skuffelse skulle lige sluges. Jeg befandt mig stadig i en ”jeg er ikke sur, jeg er skuffet”-periode hos Alvilda, og det smittede nok lidt af på min behandling af Rikki. Undskyld Rikki. Det var ikke dig, det var mig.

Men efter lidt snak frem og tilbage prøvede vi igen, mit manuskript blev offentliggjort og Rikki lagde sig i selen for at gøre det godt igen. Og dét gjorde han. Den rare mand mailede mig troligt med opdateringer om stort og småt, og selvom der endnu ikke var et resultat, begyndte jeg at føle mig hjemme hos Dreamlitt. Tryg. Jeg følte at jeg kunne have fundet noget, der godt kunne blive mit kommende forfatterhjem.

Den første betalæser feedback

Den første seriøse feedback kom lige før nytår, hvor Rikki sendte mig besked om at den første betalæser havde meldt tilbage. En fast samarbejdspartner, som de havde stor tiltro til, og som selv var forfatter med en del bøger bag sig. Det var en feedback som forlaget sågar slog op på Facebook i et sponsoreret opslag. Jeg tudede lidt lige dér.

Plottet er klassisk fantasy, men alligevel med lige den rette mængde originalitet til virkelig at fange. Den bedste fantasy-historie jeg nogensinde har læst. Harry Potter; gå hjem og læg dig.

På baggrund af den pågældende feedback (som dog, retfærdighedsvis, også indeholdt konstruktiv kritik) blev jeg rykket frem til Dreamlitts bestyrelsesmøde og jagten på en redaktør. Jeg var ikke til at slå igennem, jeg lignede et barn i en Toys’R’Us dagen før juleaften. Jeg fik små ufrivillige jubeludbrud og en sær tendens til at småklappe lidt, hvis jeg stod stille for længe af gangen.

Manuskript skriveri

Kontrakten kom i hus!

Januar måned var lang, og jeg tror nok at jeg har tjekket min mail hyppigere end en reality-stjerne tjekker sit spejlbillede. Jeg har sikkert været møghamrende irriterende for mine omgivelser til tider. Men jeg kæmpede virkelig for ikke at lade det gå ud over stakkels Rikki, og det betalte sig heldigvis også i sidste ende. For d. 29. januar modtog jeg en mail jeg aldrig vil glemme, og som ingen mail vil kunne måle sig med. Jeg blev antaget. Forlaget ville gerne arbejde med min bog. De troede på ”en udgivelse af høj kvalitet.”

Jeg var tæt på at revne! Resten af den dag står faktisk lidt som en tåge. Jeg var rimelig hyper det meste af tiden, og vekslede mellem at prøve at være cool og afslappet, og så til på et splitsekund at gå all in på galskaben. Der kom vist mere end bare et par hvin fra mig den eftermiddag og aften, efterhånden som lykønskningerne tikkede ind, og sandheden gik op for mig. Samtlige lykønskninger, samtlige kommentarer og glædesudbrud, var fantastisk at modtage. Jeg var ikke kun stolt over at nå mit mål, jeg var i dén grad også stolt over at så mange mennesker gad bruge deres tid på at lykønske mig, og på at glædes på mine vegne. At De 7 synder fik så fin en modtagelse, bare ved min kontrakt, var virkelig “a dream come true”.

Så ja. Det var faktisk min vej til udgivelse. Fire forlag. Eller skulle jeg sige tre? Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal tælle det første med, men 15 måneder tog det i alt, fra den allerførste mail, til den mail der indeholdt kontrakten. Når jeg kigger tilbage, virker det slet ikke som særlig lang tid. Men tro mig, det føltes sådan.

 

Biografi

Katja Laub Berger

Min biografi starter som alle andres med min fødsel, d. 30. april 1986 i Måløv. Der var intet ekstraordinært over min familie, men mine forældre var lykkelige sammen.
Læs mere ...

Blogger fra …

Sociale medier

Udkomne bøger

Webshop

For bloggere og fans

Tilmeld dig min Facebookgruppe, oprettet til hardcore blogger-fans, der vil være først med alt det nye. Send mig gerne link til din blog, når du søger om optagelse.
Bliv medlem

En del af …

Tilmeld dig nyhedsbrevet for at få nyheder, skrivetips & adgang til vip området med grafik, værktøjer og e-bøger om blogging og branding. 

                               

Find rundt 

• Biografi 

De 7 synder 

• Sjælehenteren 

• Foredrag 

• Webshop

Nyhedsbrev

For bloggere og fans

Tilmeld dig min Facebookgruppe, oprettet til hardcore blogger-fans, der vil være først med alt det nye. Send mig gerne link til din blog, når du søger om optagelse.

Bliv medlem

En del af

COPYRIGHT  ©  K. L. Berger 2017 All rights reserved   |  DESIGNED BY SHAFAQ O.  |  Sitemap

tst