• Skip to primary navigation
  • Skip to main content

K. L. Berger

Forfatter, skriveunderviser og foredragsholder

  • Forside
  • Udgivelser
  • Foredrag
  • Redaktørhjælp
    • Referencer
  • Om mig
  • Kontakt

Om mig

Katja Berger om forfatteren biografi Født i København, forflyttet til eksil på Falster, hvorefter jeg krydsede grænsen og endte på Sjælland. Mit navn er Katja Laub Berger (f. 1986) og jeg er forfatter til mere end 18 romaner, oversætter, redaktør og foredragsholder. Jeg står blandt andet bag dark fantasy bestselleren Sjælehenteren samt de efterfølgende bøger i serien, den stærke ungdomsroman Hvor jeg hører til og børnebøgerne om Den Mandige Elg. Jeg tager rundt og fortæller om mine bøger, og inspirerer unge til at læse og skrive, men er også foredragsholder om selvskade og mobning blandt især unge.

Derfor taler jeg ofte om mobning blandt unge

Jeg er passioneret fortaler for at stoppe mobning blandt børn og unge, et emne der står mig særligt nært, fordi jeg selv har prøvet det på egen krop. Min personlige historie om mobning starter da jeg fylder 7 år. Det er i den tidsperiode, jeg bliver storesøster, samtidig med at min mors mand får konstateret sklerose og begynder at ændre sig drastisk.
I dag kan jeg næsten ikke huske en barndom, hvor min mors mand ikke var syg. Hans sygdom sled ikke kun på ham, men på hele familien, og som barn af en anden mand, var det ofte mig der stod forrest, når der skulle afreageres.

“Han håndterede sine problemer ved at lade dem gå ud over andre, men det gør det aldrig i orden eller acceptabelt.”

Jeg voksede op som den stille pige. I skolen var jeg aldrig den populære, men havde en lille flok tætte veninder. I takt med at den psykiske mobning derhjemme tog til, begyndte det dog også at sætte sine spor ude i omverden, hvor jeg blev det nemme mobbeoffer. Derhjemme lærte jeg at jeg var dum, mindre værd end andre, grim, egoistisk, spild af plads og tid, uduelig. I skolen blev jeg med tiden den lette hakkekylling i skolegården. Selvom de få veninder stadig var der, så oplevede jeg i 5. klasse hvordan mobningen kan sætte sine spor i dagligdagen. Jeg blev drillet, nevet, skubbet, slået og sparket … Og uanset hvor hårdt rin mor forsøgte at finde løsninger, ændrede det intet. Jeg tror at de gjorde hvad de kunne, men det var et klassisk eksempel på at den danske folkeskole sjældent formår at håndtere mobning på konstruktiv vis, og at forældre ofte nægter at se sandheden i øjnene. Derfor bliver vi nødt til at have en fælles debat, ikke en envejssamtale.

Bøgerne blev min vej ud af mobningen

Ved et tilfælde opdagede jeg senere skolebiblioteket. Her opdagede jeg at bøger kunne være andet end lektier og pligtlæsning og fra at være en helt almindelig læser på 11 år, blev jeg nu inkarneret læsehest, der slugte alt, hun kunne finde. Jeg græd stadig, når jeg var alene, men når jeg trådte ind på biblioteket, var jeg ikke hende den mærkelige, og blev ikke drillet. Jeg kunne være i fred, og på den måde fandt jeg et ´helle´. Jeg kunne ikke ændre mit eget liv, men jeg kunne gemme mig i andres. I hvert fald for en tid.
I takt med at læsningen blev hyppigere, begyndte jeg også selv at skrive små historier og fortælle mine egne eventyr. Kladdehæfter blev fyldt og jeg udviklede en sund interesse for sproget og den gode historie.
Men selvom interessen for bøger tog til, og mobningen forsvandt efter et skoleskift, var det svært for mig at åbne mig op igen. Derhjemme blev den psykiske terror kun mere intensiv. Jeg begyndte at stille spørgsmål til hvorvidt de grimme ord var sande. De velkendte hårde ord begyndte at forfølge mig og give genlyd når jeg var alene, og som 16årig forsøgte jeg at tage mit eget liv. Livet beholdt jeg, men en spiseforstyrrelse eskalerede det efterfølgende år sammen med endnu et selvmordsforsøg. Og endelig fik jeg den hjælp jeg havde behov for. Jeg begyndte at skrive igen, som en flugt for mine tanker, og fik professionel hjælp til at bearbejde de psykiske ar.
I dag er jeg sygdomsfri og er kommet ud stærkere end mine fjender nogensinde ville have troet. Jeg er også aktiv forkæmper for at svage børn og unge skal have flere muligheder for støtte. Derfor har jeg gjort det til en mærkesag, at mit forfatterskab skal kunne gøre en forskel for de der kæmper med de samme dæmoner, som jeg selv gjorde engang.

10 hurtige

  • Jeg begyndte at skrive som 12årig.
  • Min første “bog” var en fremragende dårlig billedbog om en kanin-familie, jeg skrev som 12årig. Heldigvis blev den ikke gemt.
  • Jeg har været i USA, Frankrig, Helvede, England, dit værste mareridt, Tjekkiet, fløjet gennem Himlen, besøgt Hades, haft magiske kræfter, overværet Dommedags kommen og kæmpet side om side med elvere og dværge i Den Nye Verden.
  • Jeg har højdeskræk, men nægter at lade det stoppe mig.
  • Jeg er engang faldet ned af trappen, fordi jeg liiiige skulle læse samtidig med at jeg gik.
  • Jeg er hysterisk angst for edderkopper og alligatorer.
  • Jeg kan ikke fordrage kaffe, men elsker duften af kaffebønner.
  • Jeg opfattes ofte som ekstrovert online, men er faktisk ekstremt introvert i virkeligheden.
  • Jeg har engang haft betændelse i håndleddet af at bære på for mange bøger.
  • Jeg elsker at høre fra læsere og følgere, men er enormt dårlig til at tage imod ros – jeg bliver så flov.

Et billede siger mere end 1000 ord

Vi er ved at udvide hønsegården - ikke med flere Vi er ved at udvide hønsegården - ikke med flere gokkere, bare mere plads til de fire damer, vi har. 😁 
Svigerfar har læsset bundrammen af. I weekenden skal den have net på og graves ned, inden vi bygger selve gården de næste par uger. Den bliver 2,5 * 1,68 m., så de får masser af plads at løbe på. Og så bliver den 2 meter høj, så det bliver nemmere at gøre rent og fodre. 🤩 Nu bliver der plads til grene at sidde på, en forhøjning til mad og vand, og ordentligt støvbad. Hønseluksus. 🐓

#hønsihaven #høns #hønsehus #hønsegård #skovhøne #sortskovhøne #stribetskovhøne #grünleger #köningsberger
Pete her er kun med i Taylors flashbacks, for han Pete her er kun med i Taylors flashbacks, for han hører fortiden til. 💔 Men det her er ét af de flashbacks, og ét af dem jeg holdt mest af at skrive. I og for sig var jeg ikke særlig glad for at besøge Taylors fortid - den gjorde ondt. Fortiden var den grimme side af hans historie, men det var også dén jeg oprindeligt ville fortælle. For det er oplevelser som hans, der i første omgang fik mig til at ville skrive bogen. Faktisk hele serien om de unge i New Smyrna Beach. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Taylors fortid er taget ud af virkelige hændelser. Og de skærer mig i hjertet, når jeg hører om dem. Så jeg skrev videre. Jeg satte det ene bogstav efter det andet, og skrev dét som jeg håber ingen skal gå igennem. Men også dét, jeg ved mange alligevel stadig oplever. Taylors historie er ikke én alle kan se sig selv i - men nogen kan. Og den her bog er til dem. De betyder (også) noget. ❤️
Kan du huske, at jeg sidste tirsdag snakkede om en Kan du huske, at jeg sidste tirsdag snakkede om en parkeringsplads, der ville optræde i Hvor ingen ser det? 🚗 Det var én jeg første gang benyttede mig af i 2019, da jeg havde @thomasarnt med mig derover. Det var én af de steder, hvor han rent faktisk troede på mig, når jeg sagde at bilen næppe blev stjålet eller fragtet væk af myndighederne, mens vi var væk fra den. 🤨 Jeg kender faktisk godt mine amerikanske færdselsregler og kan godt læse skilte. 😅⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Den ligger lidt gemt bag en masse buske og træer 🌴🌳🍃 og over for den café, som Taylor også besøger i bogen. Og ja, der går rent faktisk høns rundt på stedet. 🐓🐥 Jeg aner ikke hvem der ejer dem, men de tullede helt roligt og afslappet rundt mellem bilerne og flyttede sig bare pænt, når man kom trillende. 😅 Jeg syntes de var så fantastisk søde og skægge, at de kom med i bogen. Og nej, jeg skammer mig, på ingen måde, over hvor mange hønsebilleder jeg har på min mobil fra den morgen. 😂
Lyt ikke til de negative stemmer, men værn om de Lyt ikke til de negative stemmer, men værn om de positive. Det er dem, der skal forme dig. 💙⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Som barn og ung voksede jeg op med en person tæt på mig, som ikke burde have haft sin taletid. En person der var der hver eneste dag, og som tiden gik brugte de fleste af dem, på at lade sine egne frustrationer gå ud over andre. Da jeg blev teenager og skulle til at finde mit ståsted i livet, var jeg overbevist om at der ikke var ét. Jeg var dum. Ubrugelig. Egoistisk. Grim. Spild af plads. Spild af tid. Jeg ville aldrig blive til noget. Det ville faktisk være bedre, hvis jeg forsvandt. Det prøvede jeg så. Det gik ikke. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
I mange år anså jeg mit mislykkede selvmordforsøg som én af mine største fiaskoer nogensinde. Helt ærligt, jeg kunne ikke engang finde ud af, at befri verden for mig. Hvor dybt man kan så synke? 😰 ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
I dag ved jeg, at det ikke var mig, den var gal med. Det var ham. Den ene der gydede alle de negative ting, og som fik mig til at glemme at lytte til de der forsøgte at veje op med positive ting. Men én negativ stemme kan fylde langt mere end adskillige positive. Det gjorde hans også i mange år. Og jeg har kæmpet med den.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeg var så overbevist om at alt hvad jeg havde fået at vide så mange gange passede. At uanset hvor mange der fortalte mig noget positivt om mig selv, så måtte det være de negative der var de rigtige. For det var dem jeg huskede bedst. Det er faren ved at spilde galde ud over andre. Gør du det ofte nok, tror de på dig. Uanset hvor dum du er at høre på. Tænk på hvilke ord du sender ud i universet. Bare fordi du har en stemme, behøver du ikke altid bruge den. Du har et ansvar. Brug dit våben, når det kan komme til gavn, til det gode. Ikke til at skade. 💙
Ved du, hvad der er lige så dejligt som, at spise Ved du, hvad der er lige så dejligt som, at spise en lækker kanelsnegl på en doven søndag morgen? 🥐☕️ Det er kærligheden. 💙⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
I Hvor ingen ser det hedder den Hawkes, for hvem elsker ikke kærlighed? Det gør alle da! Kan du huske dengang, da du fik dit første kys 💋 af ham den lækre, som satte 1.000 vilde sommerfugle løs i maven? 🦋 Det er dét kærlighed kan. Sætte gang i alle følelserne på én gang, få verden til at stå stille og én selv til at virke både uovervindelig og smadret på én og samme tid. Det var sådan jeg havde det, da jeg skrev Hvor ingen ser det. Kærlighed er fantastisk, derfor er der også altid én eller anden grad af kærlighed i mine bøger. 💙⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Men Taylors historie handler om meget andet, for kærligheden bør ikke kun deles med andre, men også med dig selv. Start dér. Lær at elske dig selv. 🤍 For mig tog det årevis at lære, men da jeg først begyndte at elske den jeg selv var, begyndte jeg også at være langt mere sikker i min kærlighed til andre. Jeg var en bedre partner for dem, men også bedre for mig selv, fordi jeg forstod hvad jeg ønskede mig, hvad jeg rent faktisk elskede.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvad kan vække den dybeste kærlighed i dig? 🧡
Super stolt hønemor i dag! 😍 3 æg har de leve Super stolt hønemor i dag! 😍 3 æg har de leveret i dag, lidt forskudt af hinanden. 🥚🐓😍
Jeg håber (og tror) at det er Mo, der mangler. Hun er en #grünleger og var den yngste vi fik fra @bangs.dk, kun lige klar til at flyve fra redekassen. 🐣 Og jeg håber sådan at jeg om et par uger finder et grønt æg imellem de tre brune. 💚🥚

Forleden leverede svigerfar bunden til deres nye gård, så i løbet af april/maj får de en langt større gård at hygge i. 2,5 * 1,7 meter i tillæg til deres nuværende - og så laver vi den stor nok til at vi kan stå oprejst derinde, og de kan få lidt træstammer/grene at hoppe rundt på. Det bliver rart. Især Charlotte og Raven viser tegn på at de gerne vil lidt op i højde. 😅

#hønsihaven #høns #hønsehus #hønsegård #skovhøns #skovhøne #köningsberger #hønemor #æg #ægfraegnehøns
Denne weekend står 100 % i forfatterens tegn. 😍 Vores vante skrivegruppe mødes i Strandvejsvillaen til dansen på tasterne 💻 skrivesnakke over cola og kaffe 🥤☕️ og mad og snacks i en lind strøm. For vi skulle jo nødig gå kolde undervejs i skriveriet. 😅⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Selvom maden ikke helt er som dén jeg og @thomasarnt spiste i Atlanta forrige år (🤩), så står den stadig på masser af lækkerier fra køkkenet. I aften ligger vi ud med lækre tapas og verdi i glassene. Sidstnævnte står @pernilleneergaard.forfatter traditionen tro for at tage med. 🥂🍹⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeg brugte dagen i går på endelig at få lavet plotplan og oversigt over mit romanprojekt, Hvor alle hører det. 🗓📈 Det er Emilys historie og efter planen skal den ryge til Fru redaktør efter sommerferien engang. 😬 Allerede nu går den væsentligt bedre end Hvor ingen ser det, og jeg glæder mig til at dykke dybere ned i Emilys historie. ❤️ Plotmæssigt læner den sig mere op af Hannahs, men karaktermæssigt byder den på en masse nyt, fordi Emily knytter sig mere til Will end Taylor og Hannah. Det giver lidt mere frihed, fordi der ikke er nær så mange fysiske overlap. 😊⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Målet er minimum 5.000 ord inden søndag aften. Hvem hælder cola op og finder chips frem? 👍🏻
Jeg har en tilståelse. 🙈 Årsagen til at Onsho Jeg har en tilståelse. 🙈 Årsagen til at Onshore-serien foregår i lige præcis New Smyrna Beach er ganske simpelt at jeg selv elsker byen og stranden. ☀️🌴 Især området omkring Flagler Avenue Park og op over broen mod Old Fort Park. Der er roligt, charmerende, alsidigt og en stemning, jeg ikke har oplevet mange andre steder. Det er også derfor det er dér bøgernes centrale handling foregår. 😊 Chucks (fiktive) café ligger på hjørnet ned mod stranden. Flere af de andre bygninger findes dog, og det er kun surfershoppen på modsatte hjørne, der har ændret lidt karakter i bøgerne. I virkeligheden er det en ret stor bygning. Surfershoppen passede bare lige bedre til handlingen.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Min kærlighed til stedet, har jeg overført direkte til Taylor. 💙 I Hvor ingen ser det viser han en del af de samme følelser for byen, som jeg selv har. Hvordan strandene i Florida er noget helt særligt, og hvordan New Smyrna Beach har det med at sænke pulsen og få dig til bare at være til stede i nuet. 😍 Der er faktisk flere af Taylors oplevelser i byen, der er taget fra mit eget liv. Når du læser om katte og høns, kan du for eksempel være helt sikker på at det er taget ud af virkeligheden. 😅 Jeg kunne også sagtens forestille mig, at jeg kunne være endt i New Smyrna, hvis jeg virkelig havde rykket teltpælene op og var flyttet til Staterne. Det virker som et godt sted, at slå sig ned. 🤩🏄🏼‍♀️⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Har du et sted, der kan få dig til at falde helt til ro og være ét med dine indre ro? 💙💛
Har du spørgsmål, lyst til at samarbejde eller vil du bare sige hej og spørge hvilken is der er min favorit?
Skriv til hej@klberger.dk.

P.s. Svaret er chokolade! Altid chokolade!

Lad os holde kontakten

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn

Forfatter K. L. Berger – den officielle hjemmeside © 2021 - DESIGNED BY HERPARK STUDIO